Servicevilkår

Handelsbetingelser Generelle oplysninger Webshoppen på www.gomule.com udbydes af gomule ApS Cvr-nr: 42427594 Rosenkrantzgade 23, 4 8000 Aarhus C Etableringsår: 2021 Email: support@gomule.com Telefon: +45 3515 1310 Handelsbetingelserne gælder som aftalegrundlaget mellem gomule og kunder, som foretager køb på webshoppen. Om køb på webshoppen For at handle på webshoppen skal du være fyldt 16 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som gomule accepterer som betalingsmiddel. Priser Alle priser i webshoppen på gomule.com er oplyst inklusiv 25 % moms, og eventuelle andre afgifter. Rabatkode Rabatkoder udstedt i servicen gomule flytteliste til kunden kan benyttes i webshoppen. Rabatkoder skal indtastes inden gennemførelse af ordren. Herefter fratrækkes rabatbeløbet fra rabatkoden ordresummen inden betaling. Der kan kun indløses én rabatkode pr. ordre. Rabatkoder kan ikke kræves udbetalt i kontanter eller anvendes til at opnå rabat på andre varer, end udstedt til. Hvis der er anvendt en rabatkode til et køb, og fortrydes købet delvist gælder følgende i forhold til den opnåede rabat: Rabat fratrækkes i de dele af købet, som beholdes. Eksempel 1: Hvis du køber to produkter, som hver koster kr. 500,- inkl. fragt og du har en rabatkode på kr. 100,- skal du samlet betale kr. 900,-. Hvis du fortryder købet af det ene produkt, får du kr. 500,- retur. Eksempel 2: Hvis du køber to produkter, hvor det ene koster kr. 500,- og det andet koster kr. 100,- inkl. fragt og du har en rabatkode på kr. 200,- skal du samlet betale kr. 400,-. Hvis du fortryder købet af produktet til kr. 100,- får du kr. 100,- retur. Hvis du fortryder købet af produktet til kr. 500,- og beholder produktet til kr. 100,-, får du kr. 400,- retur, og har ikke krav på en ny rabatkode. En rabatkode kan kun anvendes én gang, og fortrydes købet helt eller delvist, udstedes der ikke en ny rabatkode. Særligt om vouchers gomule kan i visse tilfælde give en gratis voucher på en flyttepizza med som tilgift til kundens køb. Gyldigheden af sådanne vouchers er 1 år fra udstedelsesdatoen. Vouchers kan ikke ombyttes eller indløses til kontanter. Anvendelsen og vilkår for et voucher er oplyst i forbindelse med det enkelte voucher. Levering og fragt gomule sender alle ordre med GLS til den pakkeboks du vælger. Den forventede leveringstid er 2-4 hverdage efter din bestilling. gomule er forpligtet til at levere dine varer indenfor 30 dage fra købsdatoen, medmindre andet er særligt oplyst til dig forud for indgåelsen af købet. gomule bærer risikoen for hændelige undergang af varen, indtil du har modtaget dem. Vi leverer kun til adresser i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne. Du modtager advis på e-mail og SMS fra GLS omkring levering. Fragtpriser For køb i webshoppen er fragtprisen indeholdt i købsprisen på produkterne. Betaling Følgende betalingsmetoder kan anvendes ved køb i webshoppen: - Mobilepay - Visa Dankort - Mastercard gomule opkræver ikke betalingsgebyrer. Dine betalingsoplysninger sendes direkte til vores betalingsudbyder, som herefter underretter os om din betaling. Beløbet hæves først på dit betalingskort, når varen afsendes. Fortrydelsesret Du har 14 dages fortrydelsesret på dine køb ved gomule, når du er forbruger. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget dine varer. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen for at fortryde købet fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Fortrydelsesfristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen af dine varer til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Hvis du fortryder dit køb, kan du sende din meddelelse om fortrydelse til os på email til support@gomule.com. Du kan også udfylde standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i disse handelsbetingelser. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen, eller undlade at afhente den i pakkeshoppen uden samtidig at give os besked om, at du fortryder dit køb. Hvis du nægter at modtage varen, eller undlader at afhente den i pakkeshoppen uden samtidig at fortryde dit køb, bliver varen returneret til gomule. Du skal selv afholde omkostningerne ved en genfremsendelse. Omkostningerne hertil er priserne som beskrevet under fragtpriser ovenfor. Hvis du ikke kontakter os indenfor 30 dage for en genfremsendelse, kan vi ikke garantere fremsendelse af de samme varer, som indgik i dit køb, da vores sortiment løbende skifter. Du kan i stedet få leveret en tilsvarende vare. Dit krav på levering bortfalder 3 år efter vores aftaleindgåelse. Fortrydelse af en del af dit køb Hvis dit køb hos gomule omfatter flere varer, som er købt i én samlet ordre, har du mulighed for at fortryde købet af den enkelte vare. Du skal i sådanne tilfælde være opmærksom på, at hvis din fortrydelse kun omfatter dele af dit køb, får du ikke betalte fragtomkostningerne retur. Returnering Hvis du giver os besked om, at du fortryder dit køb, har du 14 dage til at sende den eller de varer tilbage til gomule, som du fortryder. Du skal selv betale for at pakken returneres til os, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Varen skal returneres til Gomule/GPK Vestermarksvej 20 6200 Aabenraa Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Tilbagebetaling af købsbeløbet Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. gomule refunderer alle betalinger, vi har modtaget fra dig vedrørende købet du fortryder. Det omfatter også betalte leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder, eller fragtomkostninger, hvis du fortryder en del af dit køb.), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du fortryder dit køb. Du er ansvarlig for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du må gerne prøve varen på samme måde, som du ville prøve varen i en fysisk butik, men du må ikke tage varen i egentlig brug. Hvis du har afprøvet varen, udover hvad der er beskrevet ovenfor, anses varen som egentlig brugt. Hvis du fortryder dit køb, og varen er egentlig brugt, får du kun en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Vær opmærksom på, at ved køb af 10 stk. bundede flyttekasser vil varens handelsmæssige værdi for gomule være bortfaldet, hvis originalstripsene er brudte. Bryder du originalstripsene, skal du derfor betale varens fulde værdi, og får ikke denne del af købesummen retur. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den. Reklamationsret Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens mangelsregler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen eller manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen du reklamerer over skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, med mindre vi konkret aftaler andet. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Varen sendes til: Gomule/GPK Vestermarksvej 20 6200 Aabenraa Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeres beskrivelse af fejlen/manglen. Behandling af personoplysninger ved køb i webshoppen Vi har brug for følgende oplysninger om dig, når du handler hos os: - Dit navn - Din nuværende adresse - Dit telefonnummer - Din e-mailadresse - Dine betalingsoplysninger - Leveringsadresse / pakkeshop Oplysningerne er nødvendige for at dit køb kan gennemføres og vi kan levere varerne dig og for at opfylde vores forpligtelser efter bogførings- og momslovgivningen. Vores behandlingsgrundlag er databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(b) for så vidt angår leveringen af varen til dig, og databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(c) for så vidt angår vores forpligtelser efter bogførings- og momslovgivningen. I forbindelse med forsendelse af varer videregives oplysninger om dit navn, adresse, tlf.nr og e-mailadresse til GLS & Shipmondo, med henblik på at levere din ordre og advisere dig herom. Vi opbevarer som udgangspunkt dine personoplysninger i fem år (opgjort i henhold til bogføringsloven), hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder i forbindelse med drift af vores flytteservice, som kan opbevare og behandle data for os (vores databehandlere). Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og efter instruks og må ikke bruge oplysningerne til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU, eller i lande, der kan give oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til de formål, som vi har indsamlet dem til. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Du kan skrive til os på e-mail: support@gomule.com. Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk. Du kan læse mere om dine rettigheder I datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder. Klageadgang Hvis du som forbruger vil klage over dit køb hos os, skal du kontakte gomule på e-mail: support@gomule.com Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til: Center for Klageløsning Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.forbrug.dk Du kan læse mere om klagemuligheden ved at klikke her Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr *** Handelsbetingelserne er senest opdateret den 10. maj 2023.