Gå til indhold

Den store guide til flyttekasser


Står du overfor en flytning? Så er flyttekasser helt sikkert én af de ting, der fylder hos dig lige nu. Nedenfor kan du blive klogere på, hvorfor en flyttekasse ikke bare er en flyttekasse.

 

En flyttekasse skal have bæreevne, være holdbarhed og give dit inventar sikkerhed.

Måske er du tilbageholdende overfor at skulle investere i nye flyttekasser. Både fordi nye flyttekasser koster penge. Eller fordi flyttekasserne kun skal bruges denne ene gang. Og måske har du allerede nogle papkasser eller lignende opbevaringsløsninger, som du tænker, du nemt kan bruge til at flytte med.

 

Bæreevne og holdbarhed

En flyttekasse er, som navnet antyder, lavet specifikt til det formål at flytte inventar fra A til B. Flyttekassens design i antal og tykkelse på lamellerne i selve pap-materialet er med til at øge bæreevnen og holdbarheden. Såvel som de fysiske mål på flyttekassen og den konstruerede lukkemekanisme i toppen og bunden af flyttekassen, også er med til at styrke bæreevnen. Det betyder, at du får maksimal bæreevne kontra rummål. Så du bør alligevel overveje en ekstra gang, om ikke du skal kigge på “rigtige” flyttekasser. For som du kan læse, er flyttekasser nemlig lavet i en kvalitet, der gør, at flyttekasserne ikke så nemt går i stykker, når flytningen står på. Så selvom det kan virke som sure penge at kaste efter flyttekasser, kan det i sidste ende være en god investering, hvis du vil minimere risikoen for, at dine ting bliver beskadiget under flytningen. Dermed ikke sagt at flyttekasser er den eneste løsning i forhold til at passe på dine ting. Vi anbefaler for eksempel altid at pakke skrøbelige genstande som glas, tallerkner, keramik, bordlamper mv. ekstra godt ind, så du minimerer risikoen for, at de går i stykker under flytningen. Så ved brug af papir, aviser, bobleplast og stof kan du opnå en øget beskyttelse.

 

FSC-mærket

Falder valget på en flyttekasse, vil vi gerne slå et slag for, at du bruger FSC-godkendte flyttekasser. Det betyder kort sagt, at flyttekasserne indgår i et genanvendelsesprogram via FSC-ordningen, og på den måde er du med til at forbedre de miljømæssige aspekter ved brug af flyttekasser. Hos gomule® bruger vi kun FSC-godkendte flyttekasser, og derfor er alle vores flyttekasser mærket i bunden med FSC-mærket.

 

Giv flyttekasserne et længere liv

Hos gomule® vil vi gerne opfordre til, at flyttekasser ikke kommer til at stå og samle støv efter brug. Derfor har vi i gomule® lavet en byttebørs til dine gamle flyttekasser, som du gratis kan benytte dig af. Hermed kan andre få glæde af dine flyttekasser – såvel som du selv kan finde nogle flere flyttekasser, når du står og skal flytte. 

 

Hvad skal en flyttekasse så kunne? 

Er en flyttekasse ikke bare en papkasse som alle andre papkasser? Det korte svar er nej. Flyttekasser er, som navnet antyder, lavet til at flytte med. Det bedste argument for en flyttekasse er holdbarhed og bæreevne, som vi har skrevet ovenfor. Men et andet argument er, at flyttekasser er designet og bygget til at blive stablet og flyttet rundt med. Når du stabler dine flyttekasser i flyttebilen eller i flyttetraileren, anbefaler vi, at du placerer de tungere flyttekasser nederst. Pakker du dine kasser optimalt, bør ingen af dem dog være tungere end, at enhver fra flytteholdet kan holde ud at bære dem. Max-belastningen på vægten af en flyttekasse er oftest tæt på 50 kg. Hos gomule® anbefaler vi at ramme en vægt på ca. 20 kg.

Langt de fleste flyttekasser er desuden udstyret med håndtag. Dette er vigtigt, da det giver et godt greb under flytningen og øger sikkerheden både for dig, der skal løfte kassen og for de ting, der er i kassen.

 

Hvilken størrelse flyttekasse skal jeg vælge? 

Èn af de vigtige ting, at tænke over i din søgen på flyttekasser, er, hvor store flyttekasser du skal have. Der findes nemlig et utal af forskellige størrelser på flyttekasser (volume) – og flyttekasserne kommer endvidere i mange forskellige mål. Det kan være fristende at købe de størst mulige flyttekasser, så du kan fylde så meget som muligt i hver kasse. Inden da, husk at tænke over, at jo mere du fylder i hver enkel flyttekasse, desto sværere bliver det også at løfte flyttekassen senere. Skal du eller dit flyttehold slæbe kasserne op og ned ad mange trapper, rundt i trappeopgange, eller er flytteholdet bare meget lille, kan det måske være en ide at købe lidt flere flyttekasser i mindre størrelser, så det bliver nemmere at bære flyttekasserne.

Det kan også være en god idé at tænke over, hvilke ting du har, der skal pakkes ned i flyttekasser. Er der tale om større ejendele, er det vigtigt, at flyttekassen også er stor nok til, at de kan være i den. Den kan være bordlamper, pendler, vaser etc. 

 

Sådan samler du en flyttekasse

Flyttekasser er designet smart. Flyttekasserne kan pakkes helt flade til at opbevare efter brug eller til transporten af dem efter du har købt den. De kan nemlig foldes helt flade, når du ikke skal bruge dem, så de fylder mindst muligt. Det betyder dog også, at det er lidt af et puslespil, når flyttekasserne skal i brug. Heldigvis samles langt de fleste flyttekasser på samme måde. Er du i tvivl om, hvordan du samler flyttekasser, har vi herunder lavet en kort guide til, hvordan de mest almindelige flyttekasser samles. Desuden vil der også bag på mange flyttekasser være en guide til, hvordan du samler den specifikke flyttekasse, du har købt. 

  1. Som det allerførste vil din flyttekasse ligge helt fladt. Start derfor med at folde den ud som en firkant. Når du har gjort dette, skal du kunne kigge igennem bunden og toppen, som var det et rør. 
  2. Når du har foldet din flyttekasse til en firkant, vender du bunden i vejret på den. Er du i tvivl om, hvad der er bund og top, kan du ofte kende det på, at håndtagene sidder tættest på toppen. 
  3. Nu starter puslespillet for alvor. I bunden af din flyttekasse vil du højst sandsynligt kunne se to papstykker på hver langside af kassen. En stor og en lille. Den store har to foldbare stykker pap på hver side. Start med at folde det lille papstykke ned i bunden af kassen. På det store papstykke bukker du de to foldbare stykker på siden ind over det store papstykke mod indersiden af kassen, og herefter folder du hele det store papstykke ned i flyttekassen ligesom det lille papstykke, så de begge ligger vandret på flyttekassens bund. 
  4. Nu vender du flyttekassen om. I bunden af flyttekassen skal det lille papstykke nu gerne ligge oven på det store papstykke. Du folder nu det lille papstykke lodret op på indersiden af kassen og gør herefter det samme med de to foldbare flapper, der sidder fast på det store papstykke. Når de to flapper er foldet lodret op på de sider af flyttekassen, der har et håndtag, kan du folde det oprejste papstykke vandret ned i bunden igen. Og du har nu samlet bunden. 
  5. Når du har samlet bunden, er det sværeste overstået. Du mangler nu blot at folde kassens øverste sider ned i kassen (det er dem med håndtagene), og så har du en samlet flyttekasse.

Den første er sværest. Den burde være der med nummer tre. Du er nu også  i mål med vores guide til valg af flyttekasser. Vi håber, du er blevet klogere på, hvordan du vælger den bedste flyttekasse til din flytning.

Du kan købe dine flyttekasser i vores webshop. 

 

Gå til top Top